Forskningsnetværkets årlige konference

Konferencen 2026
– Digitale krænkelser & medicinsk børnemishandling
Årets konference afholdes i Aarhus d. 13.08.2026 – 14.08.2026
Tilmeldingen er ÅBEN!
Forskningsnetværkets konference om overgreb mod børn – fokus på digitale krænkelser og medicinsk børnemishandling
Forskningsnetværkets konference 2026 finder sted d. 13.-14. august i Søauditorierne på Aarhus Universitet og indeholder en perlerække af danske og internationale oplægsholdere om digitale krænkelser og medicinsk børnemishandling. Tilmelding er åben og kan gøres her:
Spørgsmål kan sendes til konference@forskningiovergreb.dk
Program




Indsend Abstract
Vi mener at Forskningsnetværkets konference om overgreb mod børn udgør et unikt forum for praktikere, forskere og interessenter med det fælles mål at forebygge, opspore og behandle overgreb mod børn. Dette års tema for konferencen er digitale krænkelser og medicinsk børnemishandling, men der foregår naturligvis meget andet vigtig forskning i og vidensgenerering om overgreb mod børn, der ikke nødvendigvis er direkte relateret til årets tema. Derfor ønsker vi, at der på årets konference også er mulighed for at byde ind med andet relevant og aktuelt viden om og forskning i overgreb mod børn. Alle, der er interesserede i at afholde en kort præsentation á 10 minutters varighed, inviteres derfor til at indsende et abstrakt med forslag til en kort præsentation. Præsentationerne skal gives for alle på konferencen som en del af programmet, og der vil være plads til i alt fire præsentationer.
Præsentationerne vil blive udvalgt med afsæt i, om de ligger inden for Forskningsnetværkets formål og følgende kriterier:
1: Relevans for forebyggelse og behandling af overgreb mod børn
2: Relevans for deltagere på konferencen
3: Nyhedsværdi ift. allerede eksisterende viden eller praksis
Forslag må maksimalt fylde 250 ord. Indholdet kan være forskning, praksis, behandling, underbelyste emner eller andet med relevans for konferencen, og behøver som nævnt ikke at forholde sig til konferencens tema.
De fire, der udvælges til at holde oplæg, vil også få billetten til konferencen betalt.
Vi håber at modtage en masse gode forslag! Forslagene skal indsendes til oplaeg@forskningiovergreb.dk inden d. 20. april kl. 09:00. Vi melder tilbage senest d. 1. maj.

Lokalitet
Bartholins Allé 3, 8000 Aarhus
Per Kirkeby Auditorium
Ofte stillede spørgsmål
Må man indsende mere end 1 abstrackt?
Man kan indsende lige så mange abstracks som man ønsker.
Skal jeg selv booke hotel?
Ja. Har du behov for hjælp hertil eller forslag skriv da gerne med spørgsmål til vores email.
Er middagen torsdag inkluderet?
Ja! Alt mad og aftenarrangementet torsdag er inkluderet i den oplyst pris.
Hvem er konferencen for?
Dig! Alle, uanset profession og baggrund er velkomne til at deltage i konferencen.
